Lokal fodboldprofil bliver ny cheftræner i Sønderborg Fremad

Kenneth K. Duus ser frem til foråret som cheftræner. Privatfoto

Kenneth K. Duus ser frem til foråret som cheftræner. Privatfoto

8. oktober 2025 Sport Skrevet af: Sissel Vinther

Der bliver ny mand på sidelinjen, når Sønderborg Fremad tager hul på forårssæsonen. Klubben har netop offentliggjort, at 38-årige Kenneth K. Duus tiltræder som cheftræner fra den 1. januar 2026.

Den nuværende cheftræner, Michael Popp Petersen, har valgt ikke at forlænge sin kontrakt, der udløber ved sæsonens afslutning. Baggrunden er et kommende personligt projekt med udvidelse af hans ferieboligportefølje, som ikke giver mulighed for at afsætte tid til fodbold tre gange om ugen i foråret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig stopper også Carsten Kock på sidelinjen, da han har besluttet at trække sig tilbage.

Beslutningen om trænerskiftet har været kendt siden starten af efterårssæsonen, og sportschefen har derfor brugt de seneste måneder på at finde den rette afløser til klubbens 1. hold. Valget er faldet på Kenneth K. Duus, som mange i klubben allerede kender fra tidligere år.

Kenneth K. Duus bor i Sønderborg med sin kone og to døtre og stammer oprindeligt fra Hvidovre, hvor han selv spillede fodbold, blandt andet sammen med Ken Ilsø, inden flytningen til Sønderborg i 2000. Han har tidligere spillet i Sønderborg Fremad på serie 2-holdet og begyndte siden sin trænerkarriere i Sønderborg Boldklub (dengang SUB), inden han fortsatte i FC Sønderborg, hvor han erhvervede sin UEFA B-licens.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Fremad byder Kenneth K. Duus hjerteligt velkommen til klubben.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...