UlkebølSpejderne inviterer til (u)hyggelig Halloween-aften

Grin, gys og god stemning ved Spejderhytten i Ulkebøl. Pressefoto

Grin, gys og god stemning ved Spejderhytten i Ulkebøl. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

UlkebølSpejderne inviterer til (u)hyggelig halloween for børn med grin, gys og god stemning. Det sker tirsdag den 28. oktober 2025 ved Spejderhytten i Ulkebøl.

Spejderne står klar med halloween-opgaver, bålhygge, små udfordringer og hyggelige timer i efterårsmørket.

”Vi glæder os til at give børnene en oplevelse fuld af grin, gys og fællesskab. Det handler ikke om at blive skræmt fra vid og sans, men om at have det sjovt og hyggeligt sammen samt mærke den gode stemning i efterårsmørket. Vi elsker at skabe oplevelser, hvor børn kan være nysgerrige, modige og have det sjovt sammen. Halloween er en oplagt anledning til lidt (u)hygge, hvor alle kan være med – både små og store”, fortæller gruppeleder Tina Ensted fra UlkebølSpejderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet henvender sig til børn i alderen 5 til 12 år, men alle er velkomne, uanset om man er spejder eller ej. Det foregår udendørs, så deltagere skal huske varmt tøj – børnene må også meget gerne komme i udklædning.

Halloween-hyggen finder sted den 28. oktober fra klokken 17:00 til 18:30 ved Spejderhytten, Damager 14 i Ulkebøl. Alle er velkomne, det er gratis at deltage og der er ingen tilmelding – man skal bare møde op.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...