Der er i perioden fra tirsdag klokken 13:00 til onsdag omkring middagstid begået to indbrud i kælderrum i den samme etageejendom på Ringgade i Sønderborg.
Fra det ene kælderrum er der stjålet smykker, mens der fra det andet er stjålet otte dunke syrisk madolie, hver med en værdi på omkring 2.000 kroner, hvilket giver en samlet værdi på 16.000 kroner.
Begge kælderdøre er blevet brudt op, og i nærheden fandt politiet et metalrør, som de mistænker kan have været brugt til at bryde dørene op. Røret er blevet sikret til nærmere undersøgelse.
“Vi har endnu ikke endelig klarhed over, hvordan gerningspersonen har skaffet sig adgang til kælderen. Som udgangspunkt kræver det en chip at komme derned, og derfor skal vi nu undersøge, hvem der har haft adgang via chip”, oplyser politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi.


















