Fællesskab og frivillighed hædres med Sundhedsprisen 2025

To lokale initiativer sætter fokus på sundhed. Privatfoto

To lokale initiativer sætter fokus på sundhed. Privatfoto

4. november 2025 Frivillige Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg Kommunes ‘Sundhedspris 2025’ bliver delt mellem to lokale fællesskaber, der på hver deres måde viser, hvordan frivillighed og sammenhold kan gøre en forskel for borgernes sundhed.

Den ene pris gik til Vester Sottrup Krolfklub, som har skabt et stærkt fællesskab for ældre i alderen omkring 68 til 90 år. Her mødes medlemmerne for at spille krolf, grine sammen og holde sig fysisk aktive. Ud over spillet har klubben en cykelgruppe med 12-14 deltagere, der holder gang i både ben og fællesskab året rundt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klubben får Sundhedsprisen for sin frivillige indsats og evnen til at skabe et miljø, hvor motion og samvær hænger tæt sammen.

Den anden pris gik til After Mix 60 under DUI Dybbøl gymnastik og idrætsforening. Holdets tre trænere – Helle, Hanne og Tine – står bag et tilbud for borgere over 60 år, hvor træning og socialt fællesskab går hånd i hånd. Deltagerne mødes hver uge til fysisk træning, og mange fremhæver netop fællesskabet som grunden til, at de bliver ved.

Med prisen følger 10.000 kroner til hver modtager. Prisen gives til aktiviteter eller initiativer, der styrker sundhed og forebyggelse blandt borgere i Sønderborg Kommune.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...