Ved en villa i Vollerup er der blevet affyret et kanonslag, som har forårsaget skader på husets vinduer.
Beboeren hørte et højt brag udenfor og opdagede kort efter, at vinduet havde taget skade. Ifølge politiet er ruden ikke knust, men den er beskadiget.
“Vi formoder, at der er tale om et kanonslag, som er blevet affyret tæt på huset”, oplyser politikommissær Thomas Jæger fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet efterforsker sagen som hærværk.


















