Der venter lidt ekstra, når Historisk Forening for Graasten By og Egn inviterer til efterårsmøde mandag den 24. november 2025. Normalt handler aftenen om foredrag og årsskrift, men i anledning af foreningens 50-års jubilæum får medlemmerne også udleveret en helt ny bog, der dykker ned i historien om gartnere og frugtavlere i Gråstenområdet.
Bogen fortæller historien om et erhverv, der engang fyldte hverdagen i lokalområdet, men som i dag er helt væk.
Arbejdet med bogen har stået på gennem tre år, hvor en lille gruppe har indsamlet minder og viden om de mange steder, der tidligere solgte frugt og grønt dyrket på stedet. Dengang fandtes der over 30 lokale gartnerier, men i dag er der ikke ét eneste tilbage, og udviklingen beskrives nu i udgivelsen.
Aftenens foredrag handler om sømandsliv fortalt gennem bogen ‘Sømandens lod – Kaptajn Heinrich Peter Hoecks erindringer 1864–1952’, som er skrevet af Bent Warming Rasmussen på baggrund af hans oldefars breve og nedskrevne minder. Her følger man Heinrich Peter Hoecks fra tiden som skibsdreng i sejlskibenes dage og videre gennem et liv, hvor han stiger i graderne, møder storme, tropesygdomme og oplever den barske hverdag på havet.
Bent Warming Rasmussen deltager selv denne aften og fortæller om både arbejdet med bogen og om sin oldefars liv, ledsaget af billeder.
Medlemmer får bogen gratis på mødet, mens andre kan købe den fra den 25. november 2025 for 150 kroner, oplyser Historisk Forening for Graasten By og Egn.
Aftenen finder sted mandag den 24. november 2025 klokken 19:00 i Ahlmannsparken i Gråsten. Tilmelding er nødvendig og sker til Lone Jørgensen på mail [email protected]
eller telefon 27999846, hvor man opgiver navn og antal personer.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.


















