Det gamle rådhus i Augustenborg får nyt liv som sundhedshus

Sundhedshuset ventes klar næste år. Foto: Sønderborg Kommune

Sundhedshuset ventes klar næste år. Foto: Sønderborg Kommune

12. december 2025 Augustenborg Skrevet af: Sissel Vinther

Et velkendt rådhus bliver til et nyt samlingssted for læger og behandlere, når bygningerne på Louise Augustas Plads i de kommende år skal omdannes til sundhedshus. Det nye sundhedshus skal give Augustenborg et samlet sundhedstilbud midt i byen med moderne rammer for både borgere og behandlere.

Byggeriet går efter planen i gang i januar og forventes afsluttet i 2027. Der er afsat 20 millioner kroner til at bygge de tidligere rådhusbygninger om til et moderne sundhedshus, og efter licitationen er det besluttet, at Hjortgaard Byggeri fra lokalområdet bliver totalentreprenør på opgaven.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sundhedshuset skal være med til at fastholde den positive udvikling, som Augustenborg er inde i, og samtidig sikre lægedækningen i området.

Placeringen midt i byen gør det let at komme til, og sundhedshuset ventes at give plads til blandt andet lægeklinik, kiropraktor, fysioterapi og en kommunal sygeplejeklinik, så flere sundhedstilbud samles ét sted i et tværfagligt miljø.

Sundhedshuset rykker ind i de to nyere rådhusbygninger, som ikke skal rives ned, men i stedet bygges om og moderniseres. Ved at genbruge og tilpasse de eksisterende bygninger spares der på de ressourcer, der allerede er brugt i byggeriet, og det giver en gevinst for både klimaet og økonomien, fordi det er billigere end at opføre et tilsvarende nyt byggeri fra bunden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det tidligere rådhus bestod oprindeligt af fire bygninger: den fredede drengeskole fra 1780, byens tidligere sprøjtehus og to nyere bygninger. Drengeskolen og sprøjtehuset er efter offentligt udbud solgt til Realdania By & Byg, mens de to nyere bygninger nu bliver rammen om Augustenborgs kommende sundhedshus, oplyser Sønderborg Kommune.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...