En ATV af mærket Honda 250 kubik er blevet stjålet ved et indbrud på Hesselgaard i Gråsten. Indbruddet er sket i tidsrummet fra onsdag den 17. december klokken 22:00 til torsdag den 18. december klokken 17:10, hvor forholdet blev opdaget.
Politiet har oplysninger om, at den stjålne ATV har stået i en staldbygning på ejendommen.
“Der er stjålet en ATV af mærket Honda 250. Har man set noget usædvanligt i området i det tidsrum, eller har man oplysninger om, hvor køretøjet kan være endt, vil politiet gerne høre fra vidner”, oplyser politikommissær Søren Schlaikjer fra Syd og Sønderjyllands Politi.

















