Foredrag om strik som økonomisk grundlag

Garn Uden Grænser sætter fokus på strik som økonomisk livline

Garn Uden Grænser sætter fokus på strik som økonomisk livline

DET SKER Skrevet af: Lise Kristensen

Når de 300 medlemmer af Garn uden Grænser i Sønderborg griber strikkepindene, gør de det for fornøjelsens og adspredelsens skyld, men strik kan også give kvinder i tredje verdens lande et økonomisk grundlag.

Det holder advokat og rejsearrangør Sofie Beck Petersen foredrag om på Sønderborg Statsskole tirsdag den 3. marts klokken 18:30. Hun er stifter af rejsebureauet ‘Time to Care’, der arrangerer grupperejser til Rajasthan i Indien, hvor kreativitet er en del af rejseoplevelsen.

Sofie Beck Petersen strikker selv og bruger håndarbejdet som forbindelsesled til indiske og afrikanske kvinder i et samarbejde med ‘African Women Entrepreneurship Cooperative ‘og andre kvindekooperativer i verden.

Artiklen fortsætter under annoncen

I hendes foredrag fortæller hun om, hvordan håndarbejde kan være med til at skabe et økonomisk grundlag for kvinders liv, og viser eksempler på de afrikanske og indiske kvinders arbejde.

”Sofie Beck Petersen har kontakter i Afrika og Indien og fortæller om håndarbejde som økonomisk grundlag for kvinder i udviklingslandene. Det er en måde, vi ikke er vant til at se håndarbejdet på”, fortæller formand Aase Henriksen, der ønsker at give medlemmerne af Garn uden Grænser indsigt i vilkårene for strikkende kvinder andre steder på kloden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet finder sted på Sønderborg Statsskole tirsdag den 3. marts klokken 18:30 og du kan læse mere om arrangementet her.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...