Der har været indbrud i et hus på Aabenraavej i Sønderborg. Gerningstidspunktet er tirsdag mellem klokken 07:30 og klokken 14:52, hvor der er knust en rude for at skaffe adgang til huset, og der er stjålet en lampe.
“Politiet er blevet opmærksom på et opslag i en lokal Facebook gruppe, hvor et vidne mener at have set tre personer opføre sig mistænkeligt og en ældre Skoda Octavia i en grålig farve ved adressen. Det kan godt være, at det ikke har noget med indbruddet at gøre, men politiet vil gerne undersøge det nærmere”, oplyser politikommissær Søren Schlaikjer fra Syd og Sønderjyllands Politi.
Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114. Politiet vil i den forbindelse gerne høre fra vidner, som kan have set en ældre Skoda Octavia i en grålig farve i området i tidsrummet, med tre personer.




















