Sundhedsudvalg undersøger muligheder for sundhedshus i Gråsten

11. november 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune har lige nu et sundhedscenter i Sønderborg og et i Nordborg. Nu skal det undersøges, om der også kan laves et i Gråsten.

“Formålet med sundhedshuse er, at samle de lokale sundhedstilbud og sikre et sammenhængende sundhedstilbud til borgerne i nærområdet. Her er det helt naturligt, at se på, om der er basis for at etablere et sundhedshus i Gråsten  og med de samme funktioner, som sundhedshuset i Nordborg”, siger Helge Larsen, formand for Sundhedsudvalget.

Sundhedshuset i Nordborg rummer en kommunal forebyggelsesenhed, sundhedsplejen og en sygeplejeklinik. Hertil kommer en række sundhedstilbud som praktiserende læger, tandlæge, psykolog, fysioterapeuter, fodterapeut og en regional jordemoderklinik.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Første fase i processen bliver, at vi indkalder alle relevante sundhedsaktører til et møde for at høre deres mening om og ønsker til et samlet sundhedshus i Gråsten. Derefter vil vi arbejde videre med planlægningen”, siger Helge Larsen.

Han fortæller videre, at der endnu ikke er taget stilling til, hvor i Gråsten sundhedshuset skal være.

“Jeg mener, det er vigtigt, at samtlige byrådsudvalg kommer ind over, så der tænkes på helheden Gråsten. Der er for eksempel også planer om et hus til de frivillige”, siger Helge Larsen til SønderborgNyt. Når politikerne kender de forskellige udvalgs planer for Gråsten, så kan det hele koordineres.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...