Demenskoret i Sønderborg starter op igen med sang og hyggeligt samvær, og både nye og gamle medlemmer bydes velkommen. Det sker første gang mandag den 23. februar i Frivillighedens Hus i Sønderborg.
Det skaber livsglæde at synge, sang er sundt for krop og sjæl, og sang kan forhale udviklingen af demenssygdommen. Der er intet krav til sangtalent, når man deltager i Demenskoret – man skal bare være glad for at synge.
Det vigtigste for Demenskoret er, at deltagerne er glade for at synge, at de kan hygge sig sammen, og at der er plads til at grine af og med hinanden. Efter sangtimen er der hyggeligt samvær med kaffe og snak.
Der er lavet kalender for Demenskoret for resten af 2026, og den udleveres sammen med oplysninger om betaling ved første arrangement. Koret kører i perioder af 5-8 gange, og man betaler for en periode ad gangen. Demenskoret arrangeres af Alzheimerforeningen Sønderjylland.
Demenskoret starter op igen mandag den 23. februar 2026 klokken 16:00 i Frivillighedens Hus i Sønderborg. Tilmelding sker til korleder og dirigent Bente Lambertsen på telefon 42 46 18 72 eller på mail til [email protected].
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.




















