Nysgerrige børn fordyber sig i videnskab efter skole

Elever fra Sønderborg Statsskole underviser yngre børn. Pressefoto

Elever fra Sønderborg Statsskole underviser yngre børn. Pressefoto

4. marts 2026 Uddannelse Skrevet af: Sissel Vinther

Det er ikke kun karakterer og eksamener, der fylder på Sønderborg Statsskole, for gymnasiet tager nu endnu et skridt for de børn og unge, der gerne vil fordybe sig i videnskab også efter skoletid, og nu kan nyt partnerskab skal give plads til nysgerrighed uden præstationspres og styrke de faglige fællesskaber Sønderborg.

Sønderborg Statsskole er fra dags dato blevet officiel partner i Videnskabsklubben, som er et landsdækkende fællesskab, hvor børn og unge går til videnskab i fritiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Partnerskabet bygger videre på et samarbejde, der har eksisteret siden 2021, hvor frivillige gymnasieelever fra Sønderborg Statsskole har været mentorer og undervisere på Videnskabsklubbens hold.

”Samarbejdet med Videnskabsklubben har vist sig at være meget attraktivt for de mange nysgerrige, fagligt interesserede børn, som allerede har været igennem et forløb i Videnskabsklubben her på Statsskolen. På samme måde har det også givet stor værdi for de af vores egne elever, som har undervist på forløbene. Vi ser derfor frem til at udvikle samarbejdet med Videnskabsklubben endnu mere til glæde for alle parter”, siger rektor Ole Kamp Hansen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Videnskabsklubben peger på, at der er et stort behov for steder, hvor børn og unge kan fordybe sig uden at blive målt og vejet.

I 2025 stod mere end 800 børn på venteliste for at komme med på et forløb, og det viser ifølge organisationen, at mange savner fællesskaber med plads til nysgerrighed og videbegærlighed.

”Mange børn og unge mangler i dag steder, hvor de kan fordybe sig uden at blive målt og vejet. Videnskabsklubben er netop sådan et sted, men vi kan ikke løfte opgaven alene”, siger direktør i Videnskabsklubben, Rikke Schmidt Kjærgaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Videnskabsklubben spiller gymnasierne en central rolle, fordi de både kan stille lokaler, faglige ressourcer og frivillige gymnasieelever til rådighed, og samtidig sender et signal om, at det er ok at være nysgerrig og glad for at lære.

”Gymnasierne viser børn og unge, at der er plads til, at nysgerrigheden og glæden ved at lære kan få plads i et fællesskab uden præstationspres. De hjælper os med at sætte præstationsræset på pause, og den værdi kan ikke måles i kroner og øre”, siger Rikke Schmidt Kjærgaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Videnskabsklubben går børn og unge til videnskab som en fritidsaktivitet, og undervisningen varetages af frivillige gymnasieelever, der rekrutteres af gymnasiet og oplæres af Videnskabsklubben.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...