En personbil, der holdt parkeret ved Stenbjergparken, er blevet udsat for omfattende hærværk i løbet af weekenden. Hærværket er sket i tidsrummet mellem lørdag klokken 20:00 og søndag klokken 09:20, og da ejeren kom tilbage til bilen, var den blevet udsat for flere skader.
“Der var blandt andet buler i taget, som ifølge politiet tyder på, at en person kan have hoppet på bilen”, oplyser politikommissær Søren Schlaikjer fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Derudover var der buler i motorhjelmen, forruden var trykket i stykker, sidespejlet i højre side var ødelagt, og bilen havde ridser langs højre side.
Politiet søger nu vidner, som kan have set noget mistænkeligt ved bilen i området i løbet af natten.
















