Sønderjyske Herrehåndbold måtte se modstanderen tage sejren i Skansen

Hjemmeholdet holdt fast i kampen til slut. Pressefoto

Hjemmeholdet holdt fast i kampen til slut. Pressefoto

16. marts 2026 Sport Skrevet af: Sissel Vinther

Nederlaget gjorde ondt på banen, men rundt om kampen var der stadig masser af liv i Skansen, hvor knap 2.000 tilskuere var mødt op til opgøret mod Nordsjælland Håndbold. Sønderjyske Herrehåndbold leverede en arbejdsindsats, men måtte til sidst se gæsterne tage sejren med 30 – 28 i Bambuni Herreligaen.

Første halvleg blev spillet i højt tempo med masser af nærkampe, og selv om Sønderjyske holdt sig tæt på undervejs, var det Nordsjælland, der havde det bedste greb om kampen før pausen og gik til omklædning foran 19 – 17.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter pausen arbejdede de lyseblå sig flere gange tilbage i opgøret, men i slutfasen holdt gæsterne fast i deres lille forspring. Derfor endte det med endnu et tæt nederlag til Sønderjyske, som aldrig for alvor slap taget i kampen, men heller ikke lykkedes med at vende den.

Frederik Tilsted blev igen den store profil i det sønderjyske angreb med 11 scoringer. Viktor Bergholt, Jesper Konradsson og Gabriel Setterblom scorede tre gange hver, mens Magnus Fredriksen og Sebastian Augustinussen stod for to mål hver.

Artiklen fortsætter under annoncen

For Sønderjyske scorede også Tobias Gregers Schmidt, Jacob Bagersted, Ebbe Stankiewicz og Emil la Cour.

Selv om hjemmeholdet ikke fik point, blev lørdagen også præget af stor opbakning uden for banen. I Hal 3 blev Tour de Sønderborg 2026 afviklet samtidig med kampen, og her var mere end 600 samarbejdspartnere og gæster samlet, mens 16 hold og omkring 70 ryttere cyklede for at samle penge ind til Sønderjyske Herrehåndbold.

Det endte med rekordhøje 922.800 kroner, som er det største beløb i arrangementets historie. Lotek samlede flest penge ind med 127.500 kroner, foran SIB Byggeri med 121.400 kroner og Forsikringsmæglerne DFM med 110.000 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Næste opgave for Sønderjyske Herrehåndbold er på hjemmebane mod HØJ Elite onsdag den 25. marts 2026 klokken 18:30 i Bambuni Herreligaen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...