En 51-årig kvinde fik onsdag aften sin løbetur afbrudt, da hun blev bidt af en hund i området ved Kløverholm på Sydals. Klokken 18:30 var kvinden ude at løbe, da to hunde gik løse i området, og i den forbindelse blev hun bidt i det ene ben.
Ejeren af hundene er en 57-årig mand fra lokalområdet, og han er blevet sigtet for overtrædelse af hundeloven, oplyser politiet.
“Der er ikke oplyst noget om hundens race, og fordi der ikke er tale om et skambid, er der på nuværende tidspunkt ikke grundlag for aflivning. Sagen er endnu ikke endeligt afsluttet, og der kan derfor komme mere frem, oplyser politiet”, politikommissær Thomas Jæger fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
















