Forår i Sønderborg: Fyld weekenden med oplevelser for både børn og voksne

Weekenden spænder fra fart og leg til musik og kunst. Arkivfoto

Weekenden spænder fra fart og leg til musik og kunst. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg og omegn går en weekend i møde med både fællessang, reggae, kunst, familie oplevelser og sæsonåbning i Universe. Der er lidt af hvert at vælge imellem og her er et udvalg af det, der sker fra fredag til søndag i Sønderborg området.

Fredag den 27. marts 2026
Fredag kan publikum opleve det svenske reggaeband ‘Partiet’, som gæster Sønderborghus med Fredrik Boltes i front. Bandet er kendt for koncerter med masser af energi, høj puls og et show, hvor der gerne må ske noget uventet undervejs.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samme aften er det muligt at opleve Mozarts ‘Don Juan’, når Den Jyske Opera gæster Sønderborg. Forestillingen kredser om den kendte fortælling om Don Juan, hans sidste døgn og de mennesker, der bliver trukket ind i hans liv.

Lørdag den 28. marts 2026
Lørdag bliver der sunget på sønderjysk i Café Alsion, når CaféSang inviterer til fællessang og fortællinger med Asta Flyvholm Kjær. Hun tager udgangspunkt i højskolesang og fortæller undervejs om oplevelser fra højskoler rundt omkring i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der bliver også kamp om boldene, når Sønderborg Squash Club inviterer til Påske Cup. Flere stærke spillere er med og lokale spillere fra SDU, som skal spille deres første turnering i Danmark. Tilskuere kan se frem til en dag med både lokale navne og stærk modstand udefra.

KunstPunkt åbner dørene til årets påskeudstilling i Augustenborg, hvor 23 kunstnere viser værker frem. Publikum kan opleve alt fra maleri og grafik til keramik, papirarbejde og installationer. Samtidig kan besøgende også opleve en særudstilling i Galleri UNG KUNST med værker fra unge kunstnere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ligeledes i Augustenborg holder KunstVærket åbent hus for alle, der er nysgerrige på kunst og kreative processer. Her kan besøgende møde nogle af de 42 kunstnere, der arbejder i huset, se værkstederne og få et kig ind i, hvordan værkerne bliver til.

Lørdag markerer også sæsonstart i Universe, hvor parken igen åbner. Åbningsdagen byder både på de kendte oplevelser og nye ting for gæsterne, blandt andet en 45 meter lang svævebane, nye hoppepuder og et nyt springvand til leg. For de yngste bliver der desuden en bamsefabrik, hvor børn gratis kan lave deres egen bamse og tage den med hjem.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Guderup Aktivitetspark er årets påskesti også klar til brug, og den kan være et oplagt stop i weekenden for børnefamilier. Der er lavet en udgave for de små med en mere overskuelig rute og påskeposter undervejs, mens de lidt større kan prøve en digital version med opgaver og spor, der skal følges på telefonen.

Samme aften bliver der skruet op for både støj og intensitet, når Slytter og Careless Drinkers går på scenen. Slytter kommer fra Aarhus og blander punk og tunge udtryk med noget skævt, råt og bevidst uregerligt, mens Careless Drinkers fra København også er med til at sætte retningen for aftenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søndag den 29. marts 2026
Søndag fortsætter åbent hus hos KunstVærket i Augustenborg, så der er endnu en chance for at kigge indenfor i kunstner fællesskabet.

Påskestien i Guderup Aktivitetspark kan også besøges søndag, hvor familier fortsat kan tage en tur ud blandt poster, kodeord og små præmier. Her er der både noget for de mindste og for dem, der gerne vil have lidt flere udfordringer med undervejs.

Der er med andre ord nok at tage fat på i Sønderborg og omegn denne weekend, hvad enten det trækker mest i musik, kunst eller familie oplevelser. Kig også forbi DET SKER, hvor der løbende kommer flere arrangementer. Med det ønskes der god weekend fra hele redaktionen på SønderborgNYT.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...