Frøfilm i Sønderborg kan ændre dit syn på naturen

Ny dansk dokumentar tager kampen op for biodiversiteten

Pressefoto: FOF

Ny dansk dokumentar tager kampen op for biodiversiteten

Pressefoto: FOF

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Den poetiske dokumentarfilm FRø kommer nu til Sønderborg, hvor publikum inviteres med ind i en sanselig fortælling om biodiversitet, natur og menneskets forbindelse til de små frø, som danner grundlag for livet omkring os.

Filmen tager publikum med gennem nordiske landskaber og livsfortællinger, hvor mennesker med tætte relationer til frø deler deres erfaringer som dyrkere, forskere, bevarere og formidlere. Her bliver frøene ikke blot fremstillet som begyndelsen på planter, men som symboler på livets cyklus og forbindelsen mellem fortid, nutid og fremtid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig retter filmen fokus mod de strukturer, der i dag præger verdens frøsystemer. Ifølge filmskaberne er store dele af verdens frøproduktion samlet hos få internationale aktører, hvilket kan få betydning for biodiversiteten og bevarelsen af lokale sorter og dyrkningsviden. Filmen peger også på, at kommende EU-lovgivning kan være med til at forstærke udviklingen.

Med FRø ønsker filmskaberne at sætte gang i samtalen om retten til at bevare, dele og dyrke frø som en vigtig del af fremtidens bæredygtige fødevaresystemer og dyrkede biodiversitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Instruktør Isabelle Denaro er blandt andet kendt for dokumentaren Landbrugets Natur, hvor regenerative dyrkningsformer i Danmark undersøges.

Filmen vises tirsdag den 12. maj klokken 19.00 i Kinorama Sønderborg. Inden visningen introducerer Isabelle Denaro selv filmen, som varer cirka 52 minutter, og bagefter inviteres publikum til fælles samtale i salen. Hele arrangementet varer omkring to timer.

Bag arrangementet står et bredt samarbejde mellem filminstruktør Isabelle Denaro, Kolibri Sønderborg, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Frøsamlerne, Center for Verdensmål og Bæredygtig mad i Sønderborg, Haveselskabet Sønderborg og FOF Sønderjylland

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetter kan købes hos FOF Sønderjylland.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

19. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Bål, musik og fyrværkeri til Sankt Hans på Fluepapiret

19. juni 2026 DET SKER

Midsommeren fejres igen i Sønderborg med kæmpe Sankt Hans-fest for hele familien med bål, musik, taler og fyrværkeri. Det sker tirsdag den 23. juni ved Fluepapiret på Strandpromenaden. Sankt Hans-fejringen på Fluepapiret er en tilbagevendende begivenhed, og det plejer at være en stor oplevelse for alle deltagende. Det er den traditionelle fejring, der markerer, at […]

Læs mere...