To børn sad i ladet, da en el-ladcykel onsdag formiddag væltede på Hørtoftvej i Ragebøl.
Uheldet skete kort før klokken 10:03, da en kvinde kom kørende i sydlig retning på Hørtoftvej og af ukendte årsager mistede herredømmet over ladcyklen, som væltede om på siden.
“Børnene havde hjelm på og slap uden skader, mens kvinden kom lettere til skade og efterfølgende blev set på sygehuset”, oplyser politikommissær Grethe Bysted fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
















