Årets første demenscafé er i Dybbøl torsdag

Arkivfoto

Arkivfoto

7. januar 2015 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune styrker i det nye år tilbuddene til pårørende til og borgere med demens ved at invitere til demenscafeer i både Dybbøl som hidtil – og i Guderup.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det betyder, at der i år holdes demenscafe to gange om måneden.

Årets første demenscafe er torsdag kl. 14-16 i Palmosehuset ved Bülow-Skolen i Dybbøl. Temaet er erindringsdans, som to medarbejdere fra plejecentre vil fortælle om. Kom i praktisk tøj og medbring sko, der er gode at danse i, for der bliver også budt på en mulighed for at prøve at danse.

Næste demenscafé er i Spiloppen ved Guderup Plejecenter tirsdag den 20. januar kl. 16-18, hvor temaet er det samme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilbuddene om åbne demenscafeer er gratis, og der er altid demenskoordinatorer til stede, som kan rådgive om demens og hukommelsesproblemer.

Der kan også laves aftaler om hjemmebesøg.

Kaffe m.m. kan købes for 20 kr. pr. person.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...