Syrerne er nu den næststørste flygtningegruppe i verden

Arkivfoto

Arkivfoto

7. januar 2015 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Syrerne har overhalet afghanerne og er nu verdens største flygtningegruppe efter palæstinenserne, oplyser FN’s Flygtningehøjkommissariat.

Artiklen fortsætter under annoncen

I de første seks måneder af 2014 blev antallet af syriske flygtninge øget med 704.000, skriver Ritzau.

Da mindst tre millioner syrere anslås at være flygtet fra borgerkrigen i hjemlandet, kommer omkring hver fjerde flygtning registreret i første halvår 2014 nu fra Syrien, viser en opgørelse fra FN’s flygtningeorgan, UNHCR.

Ifølge UNHCR kan antallet af syriske flygtninge endda være øget til 4,27 millioner i december. Altså vil der stadig komme syrere til Danmark og dermed Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

En gruppe syriske læger advarer om, at vestlige lande er blevet så optaget af kampen mod Islamisk Stat (IS), at de glemmer de almindelige syreres daglige lidelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der bliver kun talt om ekstremisme og Islamisk Stat, men ikke om kvinder og børn, der bliver dræbt, kroppe, der bliver lemlæstet og sønderrevet, maver, som bliver sprængt i stykker, hvilket lægerne står med hver eneste dag”, siger Tawfik Shamaa, der er talsmand for lægerne i paraplyorganisationen UOSSM.

Han siger, at situationen er blevet endnu værre, siden en amerikansk-ledet koalition begyndte at foretage luftangreb mod IS i efteråret.

“Mellem 30 og 60 mennesker har mistet livet hver dag, siden bombardementerne begyndte”, siger Shamaa. Hertil kommer endnu flere sårede og lemlæstede.

Artiklen fortsætter under annoncen

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...