Benny Schirdewan lever og ånder for at hjælpe

Arkivfoto

Arkivfoto

15. januar 2015 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Benny Schirdewan og hans hustru i Egernsund bruger meget af deres tid på at hjælpe udsatte. Enkeltpersoner eller familier.

“Vi samler ting sammen, som udsatte kan få gavn og glæde af. Møbler er jo dejlige for en hjemløs, der får lejlighed”, siger Benny Schirdewan til SønderborgNyt. Han fortæller, at han gerne vil have at folk kontakter ham på Facebook, hvis der er nogle ting, som de gerne vil give videre til nogle mennesker, der virkeligt har brug for dem.

“Vi er et netværk fordelt i det meste af landet, der hjælper hinanden med at finde de ting, som udsatte spørger efter. Vi har for et meste konkrete ønsker fra de udsatte”, siger han og nævner, at det kan være en enlig mor, der mangler hjælp til en børnefødselsdag. En dreng eller pige, der har mistet sin bærbare computer eller mangler fodboldstøvler. Nogle der mangler køkkengrej, tøj, en lampe og alt muligt andet, som der almindeligvis er i et hjem.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg vil også gerne høre fra butikker, der kan hjælpe med noget af det, som de måske har svært ved at komme af med – eller måske bare har lyst til at redde en børnefødselsdag”, siger Benny Schirdewan.

Vi hjalp i julen

I julen fandt Benny Schirdewan en vej, så han kunne bidrage til Svend Schütts julearrangement i Gråsten. Og han gjorde mere end det.

“Min hustru og jeg fik organiseret julemiddagen til seks familier. De fik fyldte indkøbsposer med alt det, der hører sig til”, siger Benny Schirdewann.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når jeg oplever glæden i øjnene hos dem, jeg er med til at hjælpe, så får jeg lyst og energi til at blive ved med at hjælpe”, siger Benny Schirdewan. Han synes, at mange flere skal give sig selv lov til at opleve glæden ved at hjælpe andre.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...