Fagforening slæber Boligforeningen B42 i retten

26. marts 2015 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Boligselskabet B42 i Sønderborg har fyret seks ud af ti viceværter med den begrundelse, at der ikke er opgaver nok til dem. I sidste ende skal en Landsdommer afgøre, om fyringerne er berettigede eller ikke.

“Vi kan dokumentere, at argumentet for fyringerne ikke holder, så vi har holdt møder med boligforeningen”, siger Ivan Dürr fra Ejendomsfunktionærernes Fagforening. Han fortæller videre, at der ikke er fundet en løsning på sagen, så den kører videre.logo-org

Artiklen fortsætter under annoncen

“På et tidspunkt skal vi mødes i Den Permanente Voldgiftsret, hvor der sidder en Landsdommer for bordenden”, siger Ivan Dürr til SønderborgNyt.

Umiddelbart efter fyringen af de seks medarbejdere henvendte en inspektør fra boligforeningen sig til dem og spurgte, hvordan de havde det med situationen. Ivan Dürr har fået at vide, at inspektøren skulle have sagt, at de fyrede selv er ude om det, fordi de havde henvendt sig til deres fagforening på grund af nogle uenigheder med ledelsen i Boligforeningen B42.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tillid til B42-ledelsen

“Påstanden, om at en inspektør skulle have sagt sådan, tror jeg ikke på”, siger Kaj Engelhardt, formand for bestyrelsen i Boligforeningen B42. Han fortæller, at bestyrelsen har fuld tillid til ledelsen i boligforeningen og med sindsro ser frem til mødet i voldgiftsretten.Logo Sydjylland

Artiklen fortsætter under annoncen

Her vil der, ifølge Ivan Dürr, blive fremlagt fotos, som viser, der hyres folk ind til at lave de opgaver, som de fire tilbageværende viceværter ikke kan nå – ligesom der vil være fotos af de serviceopgaver, der ikke længere laves.

“Vi har gennem årene besøgt B42 mange gange og de fleste af gangene er vi blevet smidt ud indenfor ti minutter”, siger Ivan Dürr. Han har svært ved at tro, at de fyrede har bare den mindste chance for at få deres job igen.

29. april 2024 Erhverv, Nordborg

Sponsoraftale sendte godt 23.000 kroner i kassen hos Nord-Als Boldklub

29. april 2024 Erhverv

Gennem sin sponsoraftale med OK og Kvickly Nordborg får Nord-Als Boldklub et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 23.324,04 kroner. Man kan støtte Nord-Als Boldklub ved at tanke hos Kvickly Nordborg. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen. ”Sponsoraftalen  har stor betydning for Nord-Als Boldklub. Pengene går altid […]

Læs mere...