Ville have granat med i flyet fra Sønderborg

Arkivfoto

Arkivfoto

7. april 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En gammel granat har udsat en mands flyrejse fra Sønderborg til København.

I lufthavnens sikkerhedskontrol blev han mandag eftermiddag afsløret med en granat i sin bagage, oplyser politiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det var godt, at de var årvågne ude i lufthavnen”, siger lederen af lokalpolitiet i Sønderborg, Knud Kirsten til TV2 Nyhederne.

Den 13 centimeter lange granat er formentlig tysk og fra Anden Verdenskrig. Den rejsende, der er 29 år, havde fundet den på Kær Halvø og ville have med den med til København.

Men politiet tillod ikke, at manden fløj væk, og hærens ammunitions- og sprængstofeksperter blev tilkaldt.

Granaten er nu destrueret

De har nu sprængt granaten og skal derefter aflevere en udtalelse til politiet om, hvorvidt den var farlig eller ej.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis den var farlig, risikerer manden at blive straffet.

Han risikerer en sigtelse for overtrædelse af en paragraf i straffeloven om på hensynsløs måde at udsætte andre for fare. Og dels en sigtelse for overtrædelse af våbenloven, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Den 29-årige kom ikke i luften som planlagt mandag. Han fik ombooket billetten til tirsdag.

Hvornår udtalelsen fra hærens eksperter i EOD foreligger, vides tirsdag ikke.

Artiklen fortsætter under annoncen

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...