Kanon succes med RoadShow hos Nova Data

Arkivfoto

Arkivfoto

15. maj 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Nova Data i Perlegade i Sønderborg har haft en travl fredag. Virkelig travl. Årsagen er RoadShow, hvor it-

leverandører bruger dagen i butikken og snakker med kunder om det seneste nye fra producenternes hylder.

I teltet foran Nova Data sad Brian Hansen, som kommer fra BENQ, der laver skærme.

“Jeg er her for at fortælle om den seneste nye skærm. Den hedder BL3201PT og det er en 32 tommer skærm med en virkelig høj opløsning. Den er lavet til grafiske designere og er glimrende at bruge i forbindelse med overvoågning, fordi man på én gang kan følge flere kameraer”, siger Brian Hansen til SønderborgNyt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så er der selvfølgelig en del spillere, der bare skal have det bedste af det bedste – og de køber også den 32 tommer skærm”, siger han.

Kasse-betjening hele dagen

“Det har været en fuldstændig vild dag, hvor der har været travlt fra morgenstunden til et pænt stykke op af dagen”,

siger Kenan Hansen, der er ejer af Nova Data. Selv har han brugt det meste af tiden på at stå og trykke på kasseapparatet.

“Kunderne har været glade for at snakke med de eksperter, der var her og omvendt – og så har rigtigt mange benyttet sig af alle de specielle tilbud, som vi havde”, siger Kenan Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er fjerde gang, der er RoadShow hos Nova Data og denne gang blev det til det bedste nogensinde.

Leverandørerne rundede dagen af med at snakke om, hvordan de mon kan overgå det, når de vender tilbage næste år.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...