Sønderjysk Forsikring flytter ikke kundeservice til Aabenraa

Arkivfoto

Arkivfoto

2. juni 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyske Forsikring efterlader ikke tomme lokaler eller en flok ledige medarbejdere, hvis hovedsædet rykker til Aabenraa, hvor selskabet er blevet tilbudt lokaler ud til den sønderjyske motorvej.

“Der har været arbejdet med muligheden for at komme ind i netop den bygning ved Aabenraa, fordi vores facade vil blive set af rigtigt mange bilister”, siger direktør Frank Abel til SønderborgNyt. Han forklarer, at Sønderjysk Forsikring arbejder i store dele af Sønderjylland og det gør placeringen i Aabenraa helt ideel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kunder mærker intet

“Vores kunder i Sønderborg kommer ikke til at mærke det mindste til flytningen. De cirka 15 medarbejdere, der har kontakten til kunder i Sønderborg bliver boende på vores adresse i Sønderborg. Og kunder i Aabenraa skal også fremover henvende sig i H. P. Hansensgade”, siger Frank Abel. Der er på ingen måde tale om at samle alle aktiviteter i et stort hovedsæde.

Det er it, marketing og andre centrale funktioner, der skal samles i de nye lokaler ved motorvejen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og vores medarbejdere flytter med, så der bliver ikke tale om fyringer”, siger Frank Abel. De medarbejdere, der flytter med, har ikke direkte kontakt til forsikringselskabets kunder.

“Og de har sagt ja til at møde ind i Aabenraa”, siger Frank Abel.

Sønderjysk Forsikring har tilbudt, at ansatte, der skal møde i Aabenraa i fremtiden fortsat mødes i Sønderborg, hvor der stilles en bil til rådighed, så de kan køre samlet til Aabenraa.

Kunder reagerer

På baggrund af en artikel om Sønderjysk Forsikrings flytning i JydskeVestkysten reagerer Peter Hansen fra byrådet:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Tab af mere end 50 arbejdspladser i Sønderborg. Jeg er ked af, at det der hed Alsisk Forsikring, og som har sine rødder i Sønderborg nu svigter disse rødder, for en facade i Aabenraa. Jeg håber, at repræsentantskabet siger nej til den nødvendige vedtægtsændring. Min virksomhed skal i hvert fald ud at søge nyt forsikringsselskab. Jeg vil ikke længere føle mig ”bundet” af at være kunde i “vores” forsikringsselskab”, skriver Peter Hansen på Facebook.

“Men Sønderborg taber altså ikke arbejdspladser og det vil jeg gerne slå meget fast”, siger direktør Frank Abel.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...