Realmæglerne: Hussalget meget bedre end for et år siden

4. juni 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der bliver løbet stærkt hos Realmæglerne Seeberg på Rådhustorvet i Sønderborg, selvom boligsalget på ingen måde kan sammenlignes med salget i København og Aarhus.

Dorthe Seeberg fortæller, det går rask fremad med hussalget.

Dorthe Seeberg fortæller, det går rask fremad med hussalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er løsnet lidt op og lokalt ser vi, at det er Sønderborg, der trækker. Og det breder sig som ringe i vandet til resten af lokalområdet”, siger Dorthe Seeberg til SønderborgNyt. Hun fortæller, at der i den seneste tid har været mange fremvisninger og besigtigelser.

Salget af sommerhuse er også i fremgang.

“Det er sommerhuse til mellem 1 og 1,2 millioner kroner, der sælger fint, mens det er noget sværere med de dyrere”, siger Dorthe Seeberg.

“Meget kort fortalt, så kan jeg sige, det går væsentligt bedre end for at år siden”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Realmæglerne Seeberg har på få år fået virkeligt godt fodfæste i Sønderborg. Og det går så godt, at butikken er i gang med en udbygning.

“Der skal være plads til flere ansatte”, siger Dorthe Seeberg.

1. maj 2024 Uddannelse, Sønderborg

SOSU Syd og EASV starter DigiTech-hold i Alsion

1. maj 2024 Uddannelse

SOSU-skolen har den store fornøjelse, at kunne annoncere, at SOSU Syd starter et DigiTech-hold den 3. juni i Alsion – i samarbejde med Erhvervsakademi SydVest, EASV. Efter et halvt års hvervekampagne er der nu 20 elever fra Sønderborg og omegn, som er klar til at starte deres uddannelse i juni. SOSU Syd og Sønderborg Kommunen […]

Læs mere...