Sønderjysk Forsikring laver et kæmpe selvmål

4. juni 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Virksomhedsejer Trine Lindén skriver:

Det må godt nok være det største image- og markedsføringsmæssige selvmål af nyere dato i denne del af landet!

Trine Lindén mener, Sønderjysk Forsikring er på vej til at slippe sine værdier.

Trine Lindén mener, Sønderjysk Forsikring er på vej til at svigte værdierne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg er sikker på, at Sønderjysk Forsikring har lavet en fin kalkule, der viser, at flytning er en rigtig god forretning.

De glemte så bare lige at modregne det massive tab af nu spildte markedsførings- og sponsorkroner samt goodwill og loyalitet i lokalområdet.

Tænk at tale om en ”nuværende og langsigtet vækstbaseret strategi” og så samtidig svigte sine formulerede kerneværdier, en tredjedel af kunderne og det lokalsamfund, som man gennem 150 år er vækstet sammen med.

Det er en trist historie – der ikke desto mindre vil gøre sig rigtig godt i diverse undervisningsmaterialer om strategi, PR og markedsføring på de populære what-NOT-to-do lister.

Artiklen fortsætter under annoncen

Held og lykke Sønderjysk Forsikring – I får dæleme brug for det!