To kandidater: Dagpengereformen skal laves om

Arkivfoto

Arkivfoto

8. juni 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

I valgdebatterne på tv hører vi tit, at dagpengereformen skal laves om. Og det samme mener de to lokale kandidater, Ellen Trane Nørby fra Venstre og socialdemokrat Benny Engelbrecht, der mandag aften deltog i et vælgermøde arrangeret af HK.

“Jeg mener, vi skal se reglerne for genoptjeningen af dagpengeretten”, siger Benny Engelbrecht til omkring 70 vælgermøde-deltagere på Sønderborg Bibliotek.

“Løsningen er ikke lavere overførselsindkomster, fordi det kan trykke lønningerne ned, som det er sket i Tyskland”, siger Benny Engelbrecht, som har noteret sig, at Lars Løkke fra Venstre ikke vil røre dagpengesatserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hjælpe ledige i job

Ellen Trane Nørby er også med på at se på dagpengereformen.

“Men vi skal huske, at det handler om, der skal værre færre på dagpenge. Ledige skal hjælpes i job, så det handler om at skabe et rummeligt arbejdsmarked, der kan inkludere flere”, siger Ellen Trane Nørby.

“Vi vil være med til at kigge på alle muligheder, men det må ikke blive dyrere”, siger hun.

Både Ellen Trane Nørby og Benny Engelbrecht mener, det er vigtigt, der stemmes på lokale kandidater til Folketingsvalget. Det er lokalt valgte folketingsmedlemmer, der skal sikre, at Sønderborg og resten af Sønderjylland ikke glemmes på Christiansborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Benny Engelbrecht går til valg på: Det Danmark du kender, mens Ellen Trane Nørby går til valg på: Det Danmark vi drømmer om.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...