Rådgivningsvirksomhed skal undersøge Børn og Uddannelse

Arkivfoto

Arkivfoto

29. juni 2015 Sydals Skrevet af: Ole Kæhler

Efter Karen Damm fra Alssundlisten har bedt om aktindsigt i den rapport, som Arbejdstilsynet har lavet i Børne- og Uddannelseforvaltning, kommer Sønderborg Kommune nu med nogle informationer om den rapport, som kommunen modtog for mere end to uger siden.retten

Arbejdstilsynet har holdt møde med arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i afdelingen, og tilsynet skriver i sit påbud, at der er mistanke om problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Der er mistanke om, at der ikke er gjort nok for at forebygge sundhedsrisiko i forbindelse med stor arbejdsmængde og tidspres samt høje følelsesmæssige belastninger. Det fremgår, at antallet af underretninger er fordoblet i både 2013 og 2014, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Medarbejdere kan ifølge Arbejdstilsynet fortælle om både kollektive stress-symptomer og to langtidssygemeldinger.

I afdelingerne er der i alt ansat 34 socialrådgivere samt psykologer, pædagoger og konsulenter.

“Det er et påbud, som gør, at vi skal til bunds med nogle undersøgelser, og at der skal reorganiseres nogle arbejdsgange, så medarbejderne kan løse de opgaver, de skal, på rimelige vilkår. Når det ikke fungerer, berører det medarbejderne. Vi tager fat på at løse de problemer, påbuddet konkluderer, at der er”, siger direktør i forvaltningen Børn og Uddannelse, Carsten Lund.

Artiklen fortsætter under annoncen

Påbuddet lyder på, at der senest 24. juli skal være indgået en aftale med et autoriseret rådgivningsfirma om at foretage en undersøgelse af arbejdsmiljøforholdene. Senest den 22. december 2015 skal undersøgelsen være gennemført, og kommunen skal sende undersøgelsesrapporten til Arbejdstilsynet.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...