DI-måling: Peter Hansen ser skattestigningen som stor faktor

Arkivfoto

Arkivfoto

3. september 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Peter Hansen, Venstre, skriver:

Sønderborg fik igen igen dumpekarakter.

Så kom den årlige karakterbog fra DI om kommunernes erhvervsvenlighed.

Sønderborg er for andet år i træk bundproppen.

Det er – undskyld mit sprogbrug – fandme for dårligt. Vi er Danmarks tredje største industrikommune og alligevel så dårlig i erhvervsledernes øjne. Når man læser hvad der optager virksomhederne mere end landsgennemsnittet i Sønderborg, så er det arbejdskraftens tilgængelighed og skat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det har vi i Venstre sagt mange gange og vi bekræftes endnu engang, desværre. Jeg ved godt, at man prøver mange tiltag og borgmester, kommunaldirektør og vækstråd besøger flittigt virksomhederne i en charme offensiv.

De Konservative prøver at gøre det til deres mærkesag, men tør heller ikke tage hårdt fat om nældens rod og vise mandsmod.

Jeg var selv en af de virksomheder, der fik spørgeskemaet. Det var en sund øvelse, at tænke over de enkelte spørgsmål og jeg er sikker på, at undersøgelsen udtrykker det, man føler og fornemmer i vore virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den oplevede virkelighed er virksomhedernes virkelighed.

I Sønderborg er det desværre oplevelsen af en kommune, hvis svar på økonomiske udfordringer er, at sætte skatten op, så attraktiviteten for bosætning mindskes og derved også evnen til at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Hvornår indser et flertal i byrådet, at vi er på den gale vej.

Det kan kun gå for langsomt.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...