Sønderborg Roklub slipper for olieregningen

24. oktober 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Hidtil har der været et oliefyr, som sørgede for at medlemmerne i Sønderborg Roklub kunne være i klubhuset året rundt uden tænderne klaprede af kulde halvdelen af året. Men nu er oliefyret væk og er der en og anden, der står og mangler en gammel olietank, så kan roklubben hjælpe.

Peter Rathje kan afsløre, at  roklubben ikke tager varme fra vinterbaderne.

Peter Rathje kan afsløre, at roklubben ikke tager varme fra vinterbaderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Med det nye havanlæg  slipper vi for olieregningen og vi sparer 8 tons CO2”, siger formand Niels Bjørn Clausen ved indvielsen af det splinternye varmeanlæg lørdag formiddag.

“Vi er ved Verdens Ende og pudsigt nok er det her, det starter”, siger borgmester Erik Lauritzen.

“Det varmeanlæg I har nu, det er fremtiden”, siger han. Varmeanlægget minder meget om de anlæg, der henter jordvarme.

Men her hentes varmen bare fra Alssund.

Peter Rathje  fra ProjectZero var mødt med med det eftertragtede ZeroSport-skilt, så klubben kan skilte med sin klimarigtighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og jeg er jo vinterbader og kan fortælle, at jeres anlæg ikke tager varme fra os”, siger han til de 28 roklubmedlemmer, der var samlet.

billede