Fremtidens Ungdomsskole begynder at tage form

Arkivfoto

Arkivfoto

10. december 2015 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Fremtidens Ungdomsskole har været i høring fra den 8. oktober til den 13. november. Der er indsendt 13 høringssvar.

Generelt fremgår det af høringssvarene, at der er tilfredshed med forslaget til indhold i Fremtidens Ungdomsskole.

Flere høringssvar fremhæver etableringen af skolefritidskoordinatorer – i første omgang – som et pilotprojekt på 3-4 overbygningsskoler som et positivt tiltag.

“Det er faktisk som det har været tidligere. Nemlig at de unge let kan få en snak med en fra Ungdomsskolen”, siger Erik Lorenzen til SønderborgNYT. Han er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nogle høringssvar peger endvidere på skolefritidskoordinatorernes kompetencer og erfaringsbaggrund som en væsentlig forudsætning for et vellykket projekt.

Et andet tema i nogle af høringssvarene er børn med særlige behov, hvor høringssvarene understeger, at Fremtidens Ungdomsskole omfatter alle unge i Sønderborg Kommune.

“Selvfølgelig er børn med særlige behov også velkommen i Ungdomsskolen. Den er jo  for alle”, siger Erik Lorenzen.

Nu ser han frem til, at Fremtidens Ungdomsskole stille og roligt bliver rullet ud.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er glad for, at høringssvarene overvejende er positive og det betyder, vi kan arbejde videre med planerne”, siger udvalgsformanden.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...