Udvalgsformanden: Vi skal klima-tilpasse vandafløbene

Arkivfoto

Arkivfoto

28. december 2015 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Teknik- og Miljøudvalgets formand, Frode Sørensen har brugt en del af sin mandag på at besøge de områder i kommunen, der blev hårdt ramt af regnen.

“Det er frygteligt for beboerne på Tøtmosevej i Vollerup, men de tog det forbavsende pænt”, siger Frode Sørensen til SønderborgNYT. Udvalgsformanden er sikker på, det ikke er sidste gang, vi ser regn i de mængder.

“Og det betyder, at hvis ikke vi gør noget, så kommer præcis de samme problemer igen”, siger Frode Sørensen og han mener, at de løsninger, der allerede er ved Vollerup bare lige kan udvides.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg tror, der skal laves nogle opsamlingsbassiner et godt stykke fra området og så skal vandet ledes til dem. De nuværende rør og de mindre opsamlingsmuligheder, der er ved Vollerup, er slet ikke tilstrækkelige til de klimaudfordringer, vi står overfor”, siger Frode Sørensen.

Skovmose

Kommunen har en plan, der gerne skal løse oversvømmelsesproblemerne i Skovmosen og lige for tiden er Teknik- og Miljøforvaltningen i gang med at læse høringssvarene.

“Det er ikke nogen hemmelighed, der er en mindre kerne derude, som sidder og modarbejder den løsning, som bestyrelsen derude og kommunen er enige om. Men nu ser vi, hvad der lægges frem på bordet til Teknik- og Miljøudvalget og der skal altså gøres noget”, siger Frode Sørensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

En del af Borgmester Andersensvej har også stået under vand.

“Det er overraskende og det skal der selvfølgelig også kigges på”, siger udvalgsformanden. Det samme gælder de andre steder indenfor kommunegrænsen, hvor vandet løb til – og blev liggende.

Forhistorie

Der blev givet byggetilladelse til byggeriet i Vollerup før kommunesammenlægningen. Boligerne i Vollerup er taget i brug i 2006, hvorfor byggesagsbehandlingen relaterer sig til Augustenborg/Sydals kommuners tekniske forvaltning som ved byggesagsbehandlingen blev varetaget at Sydals Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ligeledes Sydals Kommunes daværende tekniske forvaltning, der forestod udstykning og byggetilladelser til sommerhusudstykningen i det område, der betegnes som ” Moserne”.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...