Statsskoleelever skal strutte af sundhed

8. januar 2016 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Statsskolen ønsker at være foregangsskole, når det gælder sundhed.

Det betyder, at en statsskoleelev har opnået viden om sundheds betydning for at leve et godt liv, er bevidst om det personlige ansvar og om handlemuligheder og ikke mindst bliver motiveret til at gøre noget ved livsstilen, skriver Statsskolen i en pressemeddelelse.

Statsskolen ønsker ikke at løfte moralske pegefingre download (1)og er imod fanatisme – også på sundhedsområdet. Skolen arbejder ud fra det brede sundhedsbegreb, hvor både fysisk, psykisk og socialt velbefindende er vigtigt for at trives, for at leve et godt liv. Der er fx ikke megen livsglæde ved at have en topfit krop, hvis man er ensom eller har det dårligt med sig selv.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forvejen deltager Statsskolen sammen med de øvrige ungdomsuddannelser og Sønderborg Kommune i netværket UngeLiv.

Derudover udarbejder samtlige elever på skolen hvert skoleår en omfattende personlig sundhedsprofil. Profilen giver den enkelte elev en række anbefalinger i forhold til livsstil, som eleven kan bruge til at få sig en god snak med sig selv og måske beslutte sig til nogle livsstilsændringer.

images

Forkert kost

Artiklen fortsætter under annoncen

I bestræbelsen på yderligere at bevidstgøre eleverne, giver lektor Helge Larsen hvert år et oplæg om sundhed for hver årgang. Her klædes eleverne fagligt på, så de er godt rustede til at tage nogle realistiske personlige beslutninger om trivsel og livskvalitet.

Der inviteres til åbent hus på onsdag kl. 12, hvor der er et sundhedsoplæg til 2. årgangs cirka 300 elever. Programmet er følgende:

12.00 – 12.45 i festsalen kan der lægges ører til sundhedsoplægget til 2. årgang på ca. 300 elever.

Artiklen fortsætter under annoncen