Regionen: Fem partier har mistet tilliden til BIOS-direktøren

17. februar 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Morten Hansen, direktør for ambulanceselskabet BIOS, er kommet i modvind. Fem partier i Region Syddanmark siger nu, at der ikke længere er tillid ham.

Det oplyser TV 2 Fyn.bios3

En af modstanderne er Poul-Erik Svendsen, der er næstformand for Region Syddanmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har ikke tillid til Morten Hansen, når der laves så tåbelige numre, som det der er foregået her”, siger han til TV 2 Fyn.

Næstformanden henviser til den seneste uro omkring selskabet, hvor det er kommet frem, at direktørens kone har forsøgt at lokke oplysninger ud af SFs Karsten Hønge under dække af at være en almindelig borger.

Poul-Erik Svendsen nævner også en episode omkring antallet af reddere, hvor man heller ikke ”fik den fulde sandhed”.

Socialdemokraterne er ikke det eneste parti, der ikke længere har tillid til Morten Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

SF, Radikale, Konservative og Enhedslisten har ifølge TV 2 Fyn også givet udtryk for deres mistillid.