Løvtræer skal redde grundvandet på Nordals

3. marts 2016 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

På Nordals er grundvandet særligt sårbart overfor forurening med pesticider. Det gælder i fire områder, der er skovudpeget af staten. Det største af områderne ligger ved Havnbjerg. Her indgår ca. 167 ha., overvejende landbrugsjord, der strækker sig ud mod Oksbøl. Seks vandværker indvinder drikkevand fra dette grundvandsmagasin.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pesticidfri drift er vigtig for at sikre grundvandet til fremtidige generationer og statslig skovrejsning er derfor en af mulighederne. Den metode er både Naturstyrelsen, vandværkerne på Nordals og Sønderborg Kommune lune på. Borgmester Erik Lauritzen ser mange fordele i at rejse skov ovenpå grundvandsmagasinet.

“Skovrejsning er den mest effektive måde at langtidssikre det sårbare grundvandsmagasin på. Hvis vi planter løvskov på området, kan vi sikre hele indsatsplanen for Nordals og undgå at lave aftaler med lodsejerne i de øvrige tre indsatsområder. Samtidig får vi skabt et nyt rekreativt område, der bliver et aktiv for turismen og borgerne på Nordals.t”, siger Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fordelene er så indlysende, at Sønderborg Kommune, Naturstyrelsen og vandværkerne nu arbejder på at få det fælles aftalegrundlag på plads hurtigst muligt

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...