Sønderborg Golfklub startede sæsonen med Påsketurneringen

Arkivfoto

Arkivfoto

29. marts 2016 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Traditionen tro blev turneringssæsonen i Sønderborg Golfklub skudt i gang 2. påskedag med den årlige

Påsketurnering sponsoreret af klubbens proshop, Thybo Proshop. Turneringen havde deltagelse af ikke mindre end 116 deltagere i alderen 9 til 77 år, der måtte kæmpe med en strid og kold blæst, men blev forskånet for regn over de 18 huller, skriver golfklubben i en pressemeddelelse.

A-rækken, der spillede slagspil, blev vundet af Jakob Carl Christensen (72 slag netto). De øvrige tre rækker spillede alle stableford og B-rækken blev vundet af Kasper Ludvigsen (35 point), C-rækken af Aase Møller-Hansen (33 point) og D-rækken af Per Pallesen (34 point).

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover var der præmier for nærmest flag til Per Lykke Hauge (hul 1), John Larssen (hul 12) og Eilert Simonsen (hul 15).

Banen har siden efteråret gennemgået en ændring af hulforløbet omkring hul 10, 11 og 12. Turneringen var den første med det nye hulforløb og Daniel Wolthers Andersen spillede banen i 73 slag brutto (par 72) fra det bagerste teested (TEE 62). De 73 slag er således gældende banerekord med det nye hulforløb.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...