Seks sager skrevet i politiets døgnrapport

19. april 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Efter en weekend med mange indbrud fortsætter tyvene deres hærgen i både private hjem og virksomheder rundt om i kommunen.

I et galleri og værksted på Voldgade blev et vindue sparket op natten mellem søndag og mandag. Alle lokaler blev rodet igennem, men der var ifølge politiet tilsyneladende ikke blevet stjålet noget.

Hos bilforhandleren Martin Iversen på Alsgade blev tyve fristet over evne af fire originale fælge med dæk. At fælgene sad på en bil ved udstillingen, var ingen hindring. Tyvene havde afmonteret fælge og dæk natten mellem lørdag og søndag.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Vorthmanns Plads blev der smadret en siderude og et sidespejl på en personbil. Bilen blev gennemrodet, men der blev ikke stjålet noget.

På Violvej blev en rude knust i en bagdør mandag aften kl. 23:38. Gerningsmanden stak hovedet ind gennem hullet i ruden, men der stod husets beboer, en 75-årig kvinde. Da han opdagede, at der var nogen hjemme, stak han af. Kvinden beskriver gerningsmanden som 15-20 år gammel og han havde en stribet hat.

På Hørmarken blev der også knust en rude i en bagdør og det var natten til tirsdag kl. 01:48. Tyven havde været i flere værelser og i stuen hos en 69-årig kvinde. Der blev stjålet en sort damepung.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra et rækkehus i Jørgensgård blev der i nat stjålet en pung og en Ipad. Pungen blev senere fundet tømt og smidt på en nærliggende parkeringsplads. Tyven var kommet ind gennem hoveddøren, der ellers var låst med en elektronisk dørlås. Men da dørlåsen var defekt kunne tyven uhindret spadsere lige ind i boligen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...