Gråsten Gardens Venner giver 17. 500 kroner til KGGO

Arkivfoto

Arkivfoto

19. juli 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag formiddag blev Svend Schütt ret overrasket, fordi han blev kontaktet af den tidligere bestyrelse for venneforeningen til den nu nedlagte Gråsten Garden.

“Gråsten Gardens Venner havde bestemt, at et beløb, der står på deres konto, skal gives til KGGO”, siger en glad og overrasket Svend Schütt til SønderborgNYT.

I forbindelse med afholdt generalforsamling blev det besluttet at nedlægge Gråsten Garden permanent på grund af for få medlemmer i garden.

Samme aften holdt Gråsten Gardens Venner, GGV, generalforsamling og i konsekvens af ovennævnte, besluttede GGV at uddele foreningens midler til aktiviteter i og omkring Gråsten, hvor garden havde sit hjemsted og sine primære aktiviteter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter at musiklivet er blevet tilgodeset, er det os en glæde at meddele, at KGGO er udvalgt til at modtage et beløb på 17.500 kroner, skriver Gråsten Gardens Venner til KGGO.

“KGGO skal ikke stå til regnskab for, hvoran pengene anvendes, men GGV håber, at nogle af dem bruges på musik og det er bestemt planen, at vi vil krydre nogle af vores aktiviteter med levende musik”, siger Svend Schütt, formand for KGGO.

Kasserer Jørn Rørholm fra den nedlagte Gråsten Gardens Venner siger til SønderborgNYT:

Artiklen fortsætter under annoncen

“KGGO er en forening, der gør et stort stykke arbejde i Gråsten og vi ved fra Svend Schütt, der ikke er penge til musik i KGGOs budget. Men det er der nu”, siger Jørn Rørholm.

 

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...