Håndboldfitness i Ulkebøl – lidt sundere og meget sjovere

14. august 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

“Lidt sundere – meget sjovere”.

Sådan lyder mottoet for træningskonceptet, Håndboldfitness. Det er DGI og Dansk Håndbold Forbund, der står bag aktiviteten, som hører under paraplyen, Bevæg dig for livet. Håndboldfitness henvender sig til unge og voksne, der gerne vil have god, sjov og fleksibel træning i fællesskab med andre.

Håndboldfitness består af sjov fysisk træning og en tilpasset form for håndboldtræning på programmet. Håndboldfitness henvender sig såvel til nybegyndere som til tidligere håndboldspillere.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Vidar-Ulkebøl Håndbold er vi nu også klar med Håndboldfitness. Erfaringerne med træningen viser, at tilbuddet appellerer til en bred målgruppe. Har du været skadet, svært ved at motivere dig til træning, travlt med job eller familie eller savner bare en ny form for motion sammen med andre, er Håndboldfitness et rigtig godt tilbud til dig. Med Håndboldfitness træning får du desuden den fordel, at du er en del af et fællesskab og af foreningens sociale klubliv.

På tirsdage mellem klokken 21.00 til 22.30 er der – under kyndig instruktion –  mulighed for at stifte bekendtskab med den Håndboldfitness i Ulkebøl Hallen. skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Frank Olsen og Charlotte Lorenzen fra Vidar-Ulkebøl Håndbold vil byde velkommen, og herefter vil der være lejlighed til at prøve kræfter med sjov fysisk træning og håndbold på små baner. Det er aktiviteter med Puls, Power og Play.

Flere end 130 håndboldklubber på landsplan har indtil nu taget Håndboldfitness på programmet, og nu tilbydes træningen altså også her i området. Så snør skoene og prøv den sjove og alsidige træningsform på tirsdag kl. 21.00 i Ulkebøl Hallen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...