Tangshave er vært for ældre-OL på tirsdag

17. august 2016 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Pensionade – hedder det, når pensionister på tirsdag på Tangshave i Nordborg kl. 9.15 – 15.00 for at dyste i forskellige discipliner. Det er den 18. pensionade, og i år deltager 13 hold, der alle kommer fra forskellige daghjem i Sønderborg Kommune.

Pensionaden går ud på at samle pensionisterne omkring en dyst i forskellige discipliner, der på hver deres måde udfordrer krop og intellekt, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Deltagerne dyster i grupper af minimum 3 og maksimum 5 personer og de skal alle discipliner igennem inden konkurrencen er slut.

Artiklen fortsætter under annoncen

I år vil der blive dystet i følgende discipliner:

Støvlekast – Risposekast – Bowling – Minigolf – Kimsleg – Quiz – Boccia – Ringridning.

Der er dem, der siger, at det handler om at være med – ikke at vinde – men der altså en hovedpræmie på hele 1000 kroner, som jo vil lune godt i hvilken som helst lomme.

Uden for konkurrencen er der mulighed for at prøve andre forlystelser, f.eks. terningekast, Wii og tombola.

Tilskuere er velkomne til at kigge forbi.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...