Fyringsrunde: Jysk Fynske Medier skal spare 36,2 millioner kroner

7. september 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Jysk Fynske Medier skal spare 36,2 millioner kroner på redaktionelle medarbejdere i en stor sparerunde, der er i gang.

Det skriver Journalisten.

Ifølge chefredaktør Troels Mylenberg er det svigtende annoncekroner, der er skyld i besparelserne.

“Vi er i konkurrence med Google og Facebook om annoncer. Det rammer ikke bare os, det rammer samtlige private medier i Danmark”, siger han til DR.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Jydske Vestkysten satser ansvarshavende chefredaktør Peter Orry på, at besparelserne kan laves, uden at det går ud over kvaliteten på avisen.

“Vores klare mål er, at det ikke må gå ud over kvaliteten. Det er rigtigt, at vi kommer til at nedlægge en række stillinger, men samtidig rokerer vi rundt i nogle funktioner, så vi kan gøre det samme med så få mennesker som muligt”, siger han.

Peter Orry oplyser, at en del af de 36,2 millioner kroner, der skal spares, kan findes i et ansættelsesstop. Derfor vil ledelsen først melde noget ud om konkrete fyringer sidst på måneden.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...