Arbejdet på at beskytte Vollerup mod oversvømmelser begynder

8. september 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Kommunen har fundet den helt rigtige løsning, som skal minimere risikoen for, at beboerne på Tøtmose i Vollerup Øst oplever nye oversvømmelser i stil med den ulykkelige hændelse, da regnen 2. Juledag sidste år silede ned i timevis og oversvømmede Tøtmose både ude og desværre også inden døre, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

”Jeg husker tydeligt, hvor kede af det folk var, da jeg var derude og kigge et par dage efter vandet kom”, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget Frode Sørensen til SønderborgNYT. Og han er glad for, at det nu er lykkes at finde en løsning, der meget skal gøre, at beboerne i Vollerup ikke får vand i husene igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg lovede beboerne, at jeg vil gøre, hvad jeg kan og det har jeg gjort”, siger Frode Sørensen.

Sønderborg Kommune har gennem længere tid arbejdet på at blive klar med en holdbar løsning og nu sker der noget. Gravemaskinerne fra entreprenørfirmaet BHC A/S i Sønderborg sætter nemlig skovlen i jorden for at lægge nye rør og grave grøfter og bassiner.

Firmaet regner med, at afslutte arbejdet i slutningen af november.

”Og det gør jo, at alt er klar, inden vi igen kan vente de helt store regnskyl”, siger Frode Sørensen, der tager første spadestik tirsdag den 13. september kl. 13 på Johanne Hansens Vej, hvor det nye bassin skal graves.

20. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

SINDs Folkekøkken har sat dato på åbningen

20. maj 2024 Frivillige

Torsdag den 30. maj åbnes døren til SINDs Folkekøkken i Frivillighedens Hus – og der bydes på en måltid mad til bare 20 kroner for voksne og ti kroner for børn. Det fortæller Claus og Knud fra styregruppen. Aftenens menu er: Flæskesteg med hvide hartofler og brun sovs. Hertil er der rødkål og bønner. ”Formålet […]

Læs mere...