Sønderborg Kommune behandler byggesager hurtigere end servicemål

27. september 2016 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

I Sønderborg Kommune tager det i gennemsnit 25 dage at få behandlet en byggesag når alle relevante informationer er modtaget. Blandt alle kommuner er gennemsnittet 21 dage. Det er Dansk Byggeri, der har opgjort ventetiden på byggetilladelser for alle landets kommuner.

Sønderborg Kommune har et servicemål om, at der frem mod 2017 skal være en sagsbehandlingstid for byggesager på 40 – 50 dage afhængigt af bygningstypen, hvilket er i overensstemmelse med regeringens ’Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst’ og dermed lever Sønderborg op til eget udmeldt servicemål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den hurtigste kommune sagsbehandler byggesagerne i gennemsnit på knap fire dage, mens den langsomste kommune i gennemsnit bruger 101 dage.

I 21 kommuner skal borgere og virksomheder i gennemsnit vente over én måned på at få behandlet en byggesag, mens fire kommuner har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under én uge. 75 kommuner overholder deres egne opstillede servicemål for byggesagsbehandlingstiden. Dvs. de har en byggesagsbehandlingstid, der er kortere end de opstillede servicemål for byggesagsbehandlingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle tallene er indsamlet af Dansk Byggeri.

29. april 2024 Erhverv, Nordborg

Sponsoraftale sendte godt 23.000 kroner i kassen hos Nord-Als Boldklub

29. april 2024 Erhverv

Gennem sin sponsoraftale med OK og Kvickly Nordborg får Nord-Als Boldklub et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 23.324,04 kroner. Man kan støtte Nord-Als Boldklub ved at tanke hos Kvickly Nordborg. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen. ”Sponsoraftalen  har stor betydning for Nord-Als Boldklub. Pengene går altid […]

Læs mere...