Truede først med selvmord og stjal så en lægebil for næsen af politiet

29. september 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag ved 18-tiden blev der ringet 1-1-2 af en fortvivlet mor fra Brandsbøl på Nordals, fordi hendes søn, der er 23 år, truede begå selvmord. Han havde desuden truet moderen og han havde en kniv i hånden.

“Der kører fem patruljer til stedet og betjentene ville samle sig lidt fra boligen uden den unge mand så dem. Men en lægebil, der også var kørt med, blev set af den unge mand, der så kommer ud med kniven i hånden”, siger Mads Hansson fra Politiet.

Lægen og hans chauffør, der begge var steget ud af bilen, løber væk, da de ser manden stå med en kniv.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så springer den 23-årige ind i lægebilen og kører derfra”, siger Mads Hansson til SønderborgNYT. Efter at han havde kørt omkring i en lille halv time med politiet lige i hælene, blev han standset tæt ved sin bolig.

“Og fordi han igen stod og fægtede med kniven, blev der brugt peberspray og så blev han endelig anholdt”, siger Mads Hansson. Lægen vurderede, at den unge mand ikke er psykisk syg og kunne ikke tvangsindlægge ham.

“Men han ville gerne snakke med lægerne på en psykiatrisk afdeling, så han blev kørt til Aabenraa og bagefter venter en sigtelse for overtrædelse af knivloven og for brugstyveri af lægebilen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når han ikke sigtes for at have truet, så skyldes det, at moderen ikke har været bange for, at han ville skade hende, men sig selv.

“Og selvom han stod og fægtede med kniven, så gjorde han ikke udfald mod nogen”, siger Mads Hansson.

 

 

 

5. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Vi hjælper voldsramte kvinder og børn når de er ude af krisecentret

5. maj 2024 Frivillige

Sønderborg Kvinde- og Krisecenter har en gruppe frivillige, som danner værn om voldsramte kvinder og deres børn, når de er ude af volden og er flyttet fra et krisecenter. “Jeg er uddannet pædagog og stoppede med at arbejde, så jeg kontaktede Sønderborg Kvinde- og Krisecenter og kom efter en tid i ‘huset’ med i efterværnsgruppen, […]

Læs mere...