Henrik Bielefeldt er ny mand i ProjectZero

10. oktober 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

ProjectZero styrker fokus på Sønderborg-områdets udlejningsboliger.

Som ny projektleder på området, har ProjectZero ansat 36-årige Henrik Bielefeldt. Han skal i samarbejde med boligforeninger, udlejere, beboere, lejerorganisationer m.v. styrke energieffektiviseringen i denne del af boligmassen, som udgør knap halvdelen af Sønderborg-områdets boliger.

”Min opgave bliver at frisætte de mange muligheder for at spare energi og penge, skabe et bedre indeklima og grønne transportløsninger – en opgave som vi skal løfte i samarbejde.  Det handler om skabe fælles målsætninger, men også om at komme godt i gang, sikre bred accept, deltagelse og handlinger”, siger Henrik Bielefeldt i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Henrik Bielefeldt har tidligere arbejdet med beboerdemokrati, da han, for 10 år siden, var medlem af hovedbestyrelsen i SAB, Sønderborg Andels Boligforening.

”Min viden om, hvordan beboerdemokrati fungerer, den glæder jeg mig til at sætte i spil i min nye stilling”, siger han.

Henrik Bielefeldt har gennem mange år været aktiv indenfor frivilligt arbejde, hvor han bl.a. har været med i bestyrelsen for Dybbøl fodbold og President for netværket JCI Sønderborg. Og har dermed en stor erfaring med at engagere og motivere frivillige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beboernes inddragelse og indsigt i deres muligheder for at spare på energien er helt central.

”ProjectZero har gode erfaringer fra boligejerne og dem glæder jeg mig til at dykke ned i og inddrage i arbejdet med beboere og lejere”, siger Henrik Bielefeldt og fortsætter:

”Opgaven er jo at få alle borgerne i Sønderborg-området aktivt inddraget i omstillingen, så vi sammen realiserer målsætningen om et CO2-neutralt Sønderborg-område i 2029”.

Henrik Bielefeldt er uddannet indenfor detailbranchen og har dermed også stor erfaring med at sætte sig i kundens sted – hvilket borgerinddragelsen også handler om.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

11 kommuner melder tolke-virksomhed til politiet

29. april 2024 Samfund

11 kommuner ophæver en fælles aftale om levering af tolkeydelser og de anmelder Mayas Tolkeservice ApS til politiet.  Indtil kommunerne får en ny rammeaftale om tolkning, skal de enkelte kommuner selv købe tolkeydelser Udbudsfællesskabet KomUdbud, der består af 11 kommuner, er blevet bekendt med, at Mayas Tolkeservice ApS på tidspunktet for tildelingen for Fremmedsprogstolkning var […]

Læs mere...