Kvinde- og Krisecentret søger frivillige lærere til husets børn

19. oktober 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kvinde- og Krisecenter har brug for nogle tidligere skolelærere, der har lyst til at være frivillige undervisere.

Det fortæller centerleder Ruth Malle.

“Her i huset kommer der kvinder med børn og nogle gange kan børnene ikke komme i skole”, siger Ruth Malle til SønderborgNYT. Når børnene ikke kan det, så kan det skyldes, at familien kommer fra en anden kommune eller det kan ligge i den risikovurdering, som politiet har lavet for den konkrete mor og hendes børn.

“Vi synes, at det er synd, hvis børn skal være i huset i flere uger uden undervisning. Derfor har vi hele tiden haft en håndfuld lærere, der er på efterløn eller pension, som frivillige undervisere”, siger Ruth Malle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er der sket det, at nogle af lærerne er flyttet og det giver plads til nye.

“Det bedste er, når vi har fem eller seks undervisere, fordi de så blot skal komme en enkelt gang om ugen og hjælpe børnene med skolesager i nogle få timer”, siger Ruth Malle. Børnene kan være fra klasse 0 og til og med 9. klasse.

Som frivillig underviser bliver man en del af en særdeles velfungerende frivilligstab i Sønderborg Kvinde- og Krisecenter – og det giver jo chancen for at møde nye og spændende mennesker, Og som lærer, så ved man jo, at det gør en forskel for et barn, at han eller hun ikke mister alt for meget undervisning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du er tidligere lærer og gerne vil vide mere om udfordringerne som frivillig underviser i Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, så send en mail til [email protected] – og når du har gjort det, så bliver du kontaktet af Ruth Malle.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...