Analyse: Als-Fynbro vil få samme mængde trafik som Storebæltsbroen

6. november 2016 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

En ny trafikanalyse fra COWI dokumenterer, at en bro mellem Als og Fyn vil få samme trafikmængde som Storebæltsbroen i år 2030.

En bro mellem Als og Fyn vil være en sydlig Lillebæltsforbindelse, og med en trafik på 33.400 biler pr. døgn vil Als-Fyn broen give en  stor aflastning af de trafikalt kritiske områder ved Lillebælt og på Fyn.

Trængslen på motorvejene omkring Lillebælt og på Den Fynske Motorvej vil blive reduceret, hvis der bygges en fast forbindelse mellem Als og Fyn, skriver foreningen Als-Fynbroen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trafikanalysen fra COWI dokumenterer, at trafikmængden vil være følsom over for eventuel brugerbetaling. Med en broafgift på 60 kr. vil trafikken blive halveret, idet trafikken med en motorvejsforbindelse vil blive reduceret fra 33.400 til 17.100, og med en motortrafikvej vil brugerbetalingen reducere trafikken fra 23.600 til 11.500 biler i døgnet.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...