Minister og borgmestre skal snakke om klimatilpasning

17. januar 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har tirsdag 14 borgmestre til et dialogmøde om udfordringerne som følge af klimaforandringer, bl.a. den stigende risiko for oversvømmelser. En af de inviterede er Sønderborgs Erik Lauritzen.

“Det er afgørende, at vi sætter yderligere skub i arbejdet med at forebygge de skader, som følger af oversvømmelserne” hedder det bl.a. i invitationen til borgmestrene. “Som repræsentanter for kommuner, der har et indgående kendskab til de konkrete udfordringer, som kraftige storme og store oversvømmelser medfører, vil jeg gerne drøfte med jer, hvordan vi yderligere kan forberede os på de hændelser, som vil komme i fremtiden”, hedder det videre.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er godt tilfreds med, at kommunerne tages med på råd her. Det er os, der kender problemerne, står med de konkrete udfordringer og har den direkte kontakt med de borgere, som rammes gang på gang. Sammen med KL vil vi – kommunerne i fællesskab – holde regeringen fast på, at det ikke må blive ved snak, og at kommunerne og lodsejerne ikke kan løse problemerne uden en overordnet plan og statslig finansiering”, siger Erik Lauritzen i en pressemeddelelse inden mødet.

Med sig til mødet i ministeriet har Erik Lauritzen afdelingsleder i afdeling Vand&Natur, Ebbe Enøe.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...